Om ikke at ææælske den der graviditet

Jeg er ikke fan af at være gravid.

Misforstå mig nu ikke – jeg er vild med, at jeg inden længe har lille baby A i mine arme!

Men selve rejsen dertil er ikke mig.
Jeg kan godt li’, når jeg har en finger på hver puls. At jeg ved hvad der sker, og hvornår det sker.
Det er muligvis derfor, at jeg er kæmpe fan af kalendere (men mere om det i et andet indlæg 😀 ).

Men jeg har jo måttet indse, at jeg har absolut hat kontrol i den her graviditets-trummerum. Min krop har totalt styr på hvad der sker, og jeg er sådan set bare nødt til at slippe tøjlerne. Det er bare ikke lige mig, og jeg kan mærke at det ind imellem giver mig nogle totalt trælse dage.

Jeg har op til flere gange taget mig selv i, at smile og sige ‘åh, det går bare skøøøønt!’, når folk spørger ind til hvordan jeg har det. Og det er jo en stor fed løgn, ca 90% af tiden.
Jeg tror, at jeg er så ræd for at blive dømt, hvis jeg siger hvordan jeg virkelig har det, at jeg bare lader være.
Jeg er mere end taknemmlig for, at der vokser en bette charmetrold inden i mig. Jeg ved hvor svært mange har det med at undfange.

Men jeg synes også, at det skal være okay at sige, at man ser frem til terminen, men at rejsen ikke lige er ens stil.

Er der mon andre der har det på samme måde? Eller noget lignende? Fortæl endelig! 😀

Skriv et svar