Hvor blev den der tid af?….

 

Wow, bare wow,

Det er præcist en måned siden, at jeg sidst fik lavet et indlæg!

December måned er virkelig fløjet forbi. Jeg synes at det bliver værre og værre for hvert år der går 🙂
Jeg har haft en travl måned. Jeg gik officielt på barsel d. 16/12 og havde en masse jeg skulle nå at have afviklet inden.

Efterfølgende skulle jeg virkelig vænne mig til, ikke at have noget at stå op til. Hvis I spørger min bedre halvdel, så vil han nok sige at jeg var lidt af en kælling, hvilket jeg nok også var.

Jeg er ELENDIG til, ikke at lave noget, eller have en plan for dagen.

Jeg er blevet en smule bedre, hvilket jeg også kan mærke, at min krop nyder godt af. Jeg kan stadig ikke rigtig sove (surprise!), men det hjælper, at jeg, som regel, ikke ‘skal noget’ den efterfølgende dag.

Jeg har i dag 19 dage tilbage til termin. Og jeg GLÆDER mig til at han kommer ud! Han er simpelthen så utroligt aktiv, at det, bogstavelig talt, gør helt ondt på mig 😀
Hans ene lille fod har fundet favoritstedet når der skal sparkes – lige til venstre for min navle, så jeg er godt øm. Men det er skønt at han er så aktiv, så jeg må og skal absolut ikke brokke mig 🙂

Vi var ved jordemoder i dag og alt så simpelthen perfekt ud – så vi var et par stolte forældre-to-be da vi gik derfra 😉

Som nævnt tidligere, så er jeg ikke verdens bedste til at slappe af – så jeg har kastet mig over noget nyt: Bullet Journaling! Jeg har erhvervet mig en bullet journal som jeg vil sidde og hygge mig med de næste par dage. Der vil absolut kommet et indlæg omkring det i det nye år 🙂

2017 er ved at gå på hæld og det har været noget af et år, på mange måder. Det vil jeg reflektere over i et kommende indlæg, hvor jeg også vil skrive lidt om mine tanker, ønsker og håb for 2018.

 

Vi snakkes snart ved! I promise 🙂

Skriv et svar