Der ventes spændt….

 

Min terminsdato var d. 16/1… Det er i dag d. 19/1…. Jeg er officielt gået 3 dage over tid med bettemanden.

Jeg ved godt at man siger, at førstegangsfødende som regel går over tid. Jeg havde dog bare håbet, at jeg var undtagelsen til den regel, men nej desværre ikke.

Jeg ved godt, at han kommer når han kommer – men for dælen hvor er ventetiden dog svær! Især når venner og familie skriver dagligt, om der sker noget, om jeg har født osv… Det er selvfølgelig rigtig sødt, men det er godt nok også frusterende. Vi har forklaret, at vi nok skal give lyd, når der sker noget, men det er som om, at det går ind ad det ene øre og ud af det andet.

Det er det første barnebarn i Cs familie, så de er, naturligvis, ekstra nysgerrige – men det eneste der gør ved mig, er at minde mig om, at jeg stadig er gravid….

Jeg kan også mærke, at det er ved at være nok for mig, kropsmæssigt. Jeg kan ikke rigtig gå nogen steder, hvilket frustrerer mig ekstremt meget. Jeg kan på ingen måde finde en ordentlig sovestilling og skal, selvfølgelig, på WC hvert andet sekund. Derudover, så har jeg en masse stikken i underlivet, samt generelt tyngde + ømhed i hele maven. Jeg er sølle og træt af situationen og det er bare øv.

Men men men, vi glæder os sådan til at møde den lille fyr! Hvis der ikke er sket noget på onsdag, så skal jeg ringe op til fødegangen og få en tid til et tjek næste fredag. Hvis alt er som det skal være dér, så bliver jeg sat i gang næste søndag. Så uanset hvad, så kan vi se en ende på graviditeten og vi ved at vi har vores søn hos os, om i hvert fald 2 uger, hvilket er en fantastisk følelse.

Nå, det var vist nok beklagelse fra mig 😉 Nu vil jeg vende min opmærksomhed tilbage til fjernsynet og håbe, at Danmark kan slå Slovenien 😀

Ha en skøn fredag! 😀

5 Ting Om Mig

Som overskriften lyder, så tænkte jeg at jeg ville skrive 5 ting om mig. Jeg synes altid at det er sjovt at læse, hvad andre skriver af ting – og man kan tit få et andet indtryk af folk på den måde 🙂

1: Jeg elsker lister. Min kæreste jokede for nogle dage siden med, at jeg garanteret havde lister over de lister jeg skulle lave – hvortil jeg faktisk, lidt fåret, kunne svare, at ja det har jeg 😀

2: Jeg har et ufatteligt temperament. Og jeg er godt klar over det. Det skal ikke tolkes som at jeg er en hidsigprop der går amok konstant – mere som at jeg både er meget følsom, og har en kort lunte samtidig. Det er ikke altid den bedste kombination, men hey, jeg er kun et menneske og jeg arbejder på det 😉

3: Jeg har ikke noget kørekort. Du læste rigtigt – jeg har ikke noget kørekort. Dette er der et par grunde til. Jeg har aldrig rigtig haft et behov for det, og så er det ikke noget jeg har villet bruge penge på. Vi har ikke haft den der i vores familie med, at hvis man ikke ryger, eller noget i den dur, så får man kørekortet betalt. Og eftersom jeg ikke har set nogen grund til at få det – så har jeg valgt det fra. C og jeg har heller ingen bil i øjeblikket, men det kan være at det bliver aktuelt, når bettemanden kommer til verden 🙂

4: Jeg er sportsnørd. Da jeg var yngre var det badminton som jeg selv spillede, og vandt en del mesterskaber i samme periode. Desværre, så satte en knæskade en gevaldig stopper for dette. Men ellers så ELSKER jeg fodbold, og, i forbindelse med mit arbejde, er jeg begyndt at interessere mig en del for håndbold også. Så jeg skal da absolut følge det danske herrelandshold ved EM, der jo starter i dag (Danmark har første kamp i morgen)

5: Jeg har få venner. Jeg har aldrig været typen, der har haft et behov for en kæmpe vennekreds. Få, men gode, venner har altid været det vigtigste for mig. Jeg kan tælle på en, måske halvanden, hånd, de venner der betyder mest for mig.

 

Det var 5 ting om mig – måske kommer der 5 til i fremtiden, måske bliver det 5 ting der omhandler noget andet, hvem ved 🙂

 

Ha en fantastisk fredag og så ses vi snart igen 😉

Anbefalinger! Graviditets – (og efterfødsels) bøger

Jeg er en bognørd. Jeg elsker at fordybe mig i alle forskellige slags bøger, hvad enten det er fiktion, non-fiktion eller gør det selv/selvhjælpsbøger.

Så jeg må sige, at det jo var fagre nye verden, da jeg fandt ud af, hvor mange bøger der egentlig er skrevet om det der med at være gravid! Det var jo et mekka uden lige og jeg var i himlen!

Jeg fandt dog også hurtigt ud af, hvilke bøger jeg ville ofre tid og penge på – og dem vil jeg gerne give videre til alle andre 😀

NB: Jeg har af en eller anden grund altid været mest til engelsksprogede bøger – hvilket afspejler sig i mine valg – med undtagelse af en enkelt bog 😉

Den første er klassikeren ‘What To Expect When You’re Expecting’, den nyeste udgave. Den har alt hvad man har brug for – selvom en del af tingene uden tvivl kan findes på nettet. Efter hvert afsnit er der et lille stykke til faderen, men C har ikke læst det – da jeg i forvejen havde givet ham en bog, kun til vordende fædre 😉

Prisen svinger alt efter hvor man køber den – jeg kom af med omkring 100 kr, da jeg købte den på Amazon 🙂 – bogen kan findes HER

Bog nummer 2 er af Giovanna Fletcher og hedder ‘Happy Mum, Happy Baby’:

Det er ikke en selvhjælpsbog, men derimod Giovannas historie omkring det, at kæmpe med at blive gravid, abort, få børn og alt der imellem. Jeg hørte den først som lydbog via Audible allerede inden jeg blev gravid. Grunden til dette er, at hun er en helt fantastisk forfatter og jeg har læst en del af hendes bøger. Da den her så kom, tænkte jeg, at jeg ville høre den, selvom jeg ikke, på daværende tidspunkt, kunne relatere til noget af det. Men det er en helt fantastisk bog, der ikke sugarcoater noget som helst. Jeg kan virkelig anbefale den, samt den podcast hun har på iTunes, ved navn ‘Happy Mum, Happy Baby’ 🙂 – Bogen kan findes HER

Næste bog er skrevet af den engelske jordemoder Clemmie Hooper: How to Grow a Baby and Push It Out:

Jeg lærte om denne bog via Giovanna Fletchers podcast ‘Happy Mum, Happy Baby’. Det er en bog der føler graviditeten uge for uge (næsten), og er skrevet på en uhøjtidelig og sjov måde. Der er små opskrifter ind imellem og en masse tips og tricks og jeg nød (og nyder stadig) at læse den 🙂 Skulle det være noget, så kan den købes lige HER

Sidst bog i rækken, i denne omgang, kom til for nylig, nemlig i weekenden – Cana Buttenschøns ’40 Uger Efter’:

Her har vi virkelig en bog, der kalder en spade for en spade og jeg ELSKER det! Cana skriver med sådan en lethed og in your face måde, at jeg tog mig selv i at sidde og klukke og læse højt for C, som også synes at det virkelig var skrevet på en måde, så man forstod det.
Selvom jeg ikke har født endnu, så har det givet mig et rigtig godt indblik i de ting der kommer når jeg engang har presset bettemanden ud, som jeg måske har tænkt en lille smule på, men nok ikke, på det givende tidspunkt, ville huske at få spurgt om. Så er det skønt at have sådan en opslagsbog til at hjælpe mig. Skulle du have lyst til at få fingerne i denne lyserøde sag, så kan den blandt andet købes HER

Det var mine anbefalinger i denne omgang. Hvis du har et forslag til en bog som er et must read, så smid det endelig i kommentarerne 🙂

 

Knus fra mig! 😀

 

 

Babyshower!

Lørdag d. 6. januar fik jeg mig virkelig en kæmpe overraskelse. Min skønne søster havde arrangeret et babyshower til mig og jeg havde absolut ingen idé.

Dagen før, altså fredag, havde virkelig været den ultimative lortedag. Mit eneste par bukser (altså stadig ventetøj, men det lignede rigtige bukser), revnede og jeg kunne slet ikke, i min kæmpe hormonellaboble, kapere noget som helst.
Min søde kæreste var utroligt forstående og tog endda ned i byen for at købe et par forskellige slags med hjem – og selvfølgelig var der ikke et eneste af dem der duede. Jeg lagde mig ind i soveværelset og var ekstremt sølle – og mere klodset end jeg plejede, hvilket resulterede i, at jeg spildte en dåsesodavand og så var mit sølleniveau endnu højere end normalt.

Jeg havde aftalt med min søster, at vi skulle kigge forbi lørdag omkring klokken 14, for at hente noget hun havde bestilt til bettemanden. Det kunne jeg, naturligvis, ikke overskue i min sølle-hed. Jeg skrev derfor til min søster og prøvede at rykke det, men hun fik mig alligevel overtalt til, at vi kom. Min kæreste skulle lave hendes og min nieces telefoner, og jeg følte mig alligevel en smule egoistisk.

Jeg fandt, utroligt nok, noget tøj og vi tog med møje og besvær ned til min søster…..

Cut to: En flok dejlige damer der stod inde i stue og råbte SURPRISE! – og mig der vendte om, gik ud i gangen og tudede…. Det var en helt fantastisk oplevelse og jeg havde en skøn eftermiddag.

Jeg blev også begavet ud over alle grænser, og jeg er ekstremt taknemmelig for alt 🙂

Jeg har smidt et par billeder ind – og jeg beklager mit ugly-cry-face 😀

Min babyshower