Der ventes spændt….

 

Min terminsdato var d. 16/1… Det er i dag d. 19/1…. Jeg er officielt gået 3 dage over tid med bettemanden.

Jeg ved godt at man siger, at førstegangsfødende som regel går over tid. Jeg havde dog bare håbet, at jeg var undtagelsen til den regel, men nej desværre ikke.

Jeg ved godt, at han kommer når han kommer – men for dælen hvor er ventetiden dog svær! Især når venner og familie skriver dagligt, om der sker noget, om jeg har født osv… Det er selvfølgelig rigtig sødt, men det er godt nok også frusterende. Vi har forklaret, at vi nok skal give lyd, når der sker noget, men det er som om, at det går ind ad det ene øre og ud af det andet.

Det er det første barnebarn i Cs familie, så de er, naturligvis, ekstra nysgerrige – men det eneste der gør ved mig, er at minde mig om, at jeg stadig er gravid….

Jeg kan også mærke, at det er ved at være nok for mig, kropsmæssigt. Jeg kan ikke rigtig gå nogen steder, hvilket frustrerer mig ekstremt meget. Jeg kan på ingen måde finde en ordentlig sovestilling og skal, selvfølgelig, på WC hvert andet sekund. Derudover, så har jeg en masse stikken i underlivet, samt generelt tyngde + ømhed i hele maven. Jeg er sølle og træt af situationen og det er bare øv.

Men men men, vi glæder os sådan til at møde den lille fyr! Hvis der ikke er sket noget på onsdag, så skal jeg ringe op til fødegangen og få en tid til et tjek næste fredag. Hvis alt er som det skal være dér, så bliver jeg sat i gang næste søndag. Så uanset hvad, så kan vi se en ende på graviditeten og vi ved at vi har vores søn hos os, om i hvert fald 2 uger, hvilket er en fantastisk følelse.

Nå, det var vist nok beklagelse fra mig 😉 Nu vil jeg vende min opmærksomhed tilbage til fjernsynet og håbe, at Danmark kan slå Slovenien 😀

Ha en skøn fredag! 😀

Anbefalinger! Graviditets – (og efterfødsels) bøger

Jeg er en bognørd. Jeg elsker at fordybe mig i alle forskellige slags bøger, hvad enten det er fiktion, non-fiktion eller gør det selv/selvhjælpsbøger.

Så jeg må sige, at det jo var fagre nye verden, da jeg fandt ud af, hvor mange bøger der egentlig er skrevet om det der med at være gravid! Det var jo et mekka uden lige og jeg var i himlen!

Jeg fandt dog også hurtigt ud af, hvilke bøger jeg ville ofre tid og penge på – og dem vil jeg gerne give videre til alle andre 😀

NB: Jeg har af en eller anden grund altid været mest til engelsksprogede bøger – hvilket afspejler sig i mine valg – med undtagelse af en enkelt bog 😉

Den første er klassikeren ‘What To Expect When You’re Expecting’, den nyeste udgave. Den har alt hvad man har brug for – selvom en del af tingene uden tvivl kan findes på nettet. Efter hvert afsnit er der et lille stykke til faderen, men C har ikke læst det – da jeg i forvejen havde givet ham en bog, kun til vordende fædre 😉

Prisen svinger alt efter hvor man køber den – jeg kom af med omkring 100 kr, da jeg købte den på Amazon 🙂 – bogen kan findes HER

Bog nummer 2 er af Giovanna Fletcher og hedder ‘Happy Mum, Happy Baby’:

Det er ikke en selvhjælpsbog, men derimod Giovannas historie omkring det, at kæmpe med at blive gravid, abort, få børn og alt der imellem. Jeg hørte den først som lydbog via Audible allerede inden jeg blev gravid. Grunden til dette er, at hun er en helt fantastisk forfatter og jeg har læst en del af hendes bøger. Da den her så kom, tænkte jeg, at jeg ville høre den, selvom jeg ikke, på daværende tidspunkt, kunne relatere til noget af det. Men det er en helt fantastisk bog, der ikke sugarcoater noget som helst. Jeg kan virkelig anbefale den, samt den podcast hun har på iTunes, ved navn ‘Happy Mum, Happy Baby’ 🙂 – Bogen kan findes HER

Næste bog er skrevet af den engelske jordemoder Clemmie Hooper: How to Grow a Baby and Push It Out:

Jeg lærte om denne bog via Giovanna Fletchers podcast ‘Happy Mum, Happy Baby’. Det er en bog der føler graviditeten uge for uge (næsten), og er skrevet på en uhøjtidelig og sjov måde. Der er små opskrifter ind imellem og en masse tips og tricks og jeg nød (og nyder stadig) at læse den 🙂 Skulle det være noget, så kan den købes lige HER

Sidst bog i rækken, i denne omgang, kom til for nylig, nemlig i weekenden – Cana Buttenschøns ’40 Uger Efter’:

Her har vi virkelig en bog, der kalder en spade for en spade og jeg ELSKER det! Cana skriver med sådan en lethed og in your face måde, at jeg tog mig selv i at sidde og klukke og læse højt for C, som også synes at det virkelig var skrevet på en måde, så man forstod det.
Selvom jeg ikke har født endnu, så har det givet mig et rigtig godt indblik i de ting der kommer når jeg engang har presset bettemanden ud, som jeg måske har tænkt en lille smule på, men nok ikke, på det givende tidspunkt, ville huske at få spurgt om. Så er det skønt at have sådan en opslagsbog til at hjælpe mig. Skulle du have lyst til at få fingerne i denne lyserøde sag, så kan den blandt andet købes HER

Det var mine anbefalinger i denne omgang. Hvis du har et forslag til en bog som er et must read, så smid det endelig i kommentarerne 🙂

 

Knus fra mig! 😀

 

 

Babyshower!

Lørdag d. 6. januar fik jeg mig virkelig en kæmpe overraskelse. Min skønne søster havde arrangeret et babyshower til mig og jeg havde absolut ingen idé.

Dagen før, altså fredag, havde virkelig været den ultimative lortedag. Mit eneste par bukser (altså stadig ventetøj, men det lignede rigtige bukser), revnede og jeg kunne slet ikke, i min kæmpe hormonellaboble, kapere noget som helst.
Min søde kæreste var utroligt forstående og tog endda ned i byen for at købe et par forskellige slags med hjem – og selvfølgelig var der ikke et eneste af dem der duede. Jeg lagde mig ind i soveværelset og var ekstremt sølle – og mere klodset end jeg plejede, hvilket resulterede i, at jeg spildte en dåsesodavand og så var mit sølleniveau endnu højere end normalt.

Jeg havde aftalt med min søster, at vi skulle kigge forbi lørdag omkring klokken 14, for at hente noget hun havde bestilt til bettemanden. Det kunne jeg, naturligvis, ikke overskue i min sølle-hed. Jeg skrev derfor til min søster og prøvede at rykke det, men hun fik mig alligevel overtalt til, at vi kom. Min kæreste skulle lave hendes og min nieces telefoner, og jeg følte mig alligevel en smule egoistisk.

Jeg fandt, utroligt nok, noget tøj og vi tog med møje og besvær ned til min søster…..

Cut to: En flok dejlige damer der stod inde i stue og råbte SURPRISE! – og mig der vendte om, gik ud i gangen og tudede…. Det var en helt fantastisk oplevelse og jeg havde en skøn eftermiddag.

Jeg blev også begavet ud over alle grænser, og jeg er ekstremt taknemmelig for alt 🙂

Jeg har smidt et par billeder ind – og jeg beklager mit ugly-cry-face 😀

Min babyshower

Hvor blev den der tid af?….

Hvor blev den der tid af?….

 

Wow, bare wow,

Det er præcist en måned siden, at jeg sidst fik lavet et indlæg!

December måned er virkelig fløjet forbi. Jeg synes at det bliver værre og værre for hvert år der går 🙂
Jeg har haft en travl måned. Jeg gik officielt på barsel d. 16/12 og havde en masse jeg skulle nå at have afviklet inden.

Efterfølgende skulle jeg virkelig vænne mig til, ikke at have noget at stå op til. Hvis I spørger min bedre halvdel, så vil han nok sige at jeg var lidt af en kælling, hvilket jeg nok også var.

Jeg er ELENDIG til, ikke at lave noget, eller have en plan for dagen.

Jeg er blevet en smule bedre, hvilket jeg også kan mærke, at min krop nyder godt af. Jeg kan stadig ikke rigtig sove (surprise!), men det hjælper, at jeg, som regel, ikke ‘skal noget’ den efterfølgende dag.

Jeg har i dag 19 dage tilbage til termin. Og jeg GLÆDER mig til at han kommer ud! Han er simpelthen så utroligt aktiv, at det, bogstavelig talt, gør helt ondt på mig 😀
Hans ene lille fod har fundet favoritstedet når der skal sparkes – lige til venstre for min navle, så jeg er godt øm. Men det er skønt at han er så aktiv, så jeg må og skal absolut ikke brokke mig 🙂

Vi var ved jordemoder i dag og alt så simpelthen perfekt ud – så vi var et par stolte forældre-to-be da vi gik derfra 😉

Som nævnt tidligere, så er jeg ikke verdens bedste til at slappe af – så jeg har kastet mig over noget nyt: Bullet Journaling! Jeg har erhvervet mig en bullet journal som jeg vil sidde og hygge mig med de næste par dage. Der vil absolut kommet et indlæg omkring det i det nye år 🙂

2017 er ved at gå på hæld og det har været noget af et år, på mange måder. Det vil jeg reflektere over i et kommende indlæg, hvor jeg også vil skrive lidt om mine tanker, ønsker og håb for 2018.

 

Vi snakkes snart ved! I promise 🙂

Om ikke at ææælske den der graviditet

Jeg er ikke fan af at være gravid.

Misforstå mig nu ikke – jeg er vild med, at jeg inden længe har lille baby A i mine arme!

Men selve rejsen dertil er ikke mig.
Jeg kan godt li’, når jeg har en finger på hver puls. At jeg ved hvad der sker, og hvornår det sker.
Det er muligvis derfor, at jeg er kæmpe fan af kalendere (men mere om det i et andet indlæg 😀 ).

Men jeg har jo måttet indse, at jeg har absolut hat kontrol i den her graviditets-trummerum. Min krop har totalt styr på hvad der sker, og jeg er sådan set bare nødt til at slippe tøjlerne. Det er bare ikke lige mig, og jeg kan mærke at det ind imellem giver mig nogle totalt trælse dage.

Jeg har op til flere gange taget mig selv i, at smile og sige ‘åh, det går bare skøøøønt!’, når folk spørger ind til hvordan jeg har det. Og det er jo en stor fed løgn, ca 90% af tiden.
Jeg tror, at jeg er så ræd for at blive dømt, hvis jeg siger hvordan jeg virkelig har det, at jeg bare lader være.
Jeg er mere end taknemmlig for, at der vokser en bette charmetrold inden i mig. Jeg ved hvor svært mange har det med at undfange.

Men jeg synes også, at det skal være okay at sige, at man ser frem til terminen, men at rejsen ikke lige er ens stil.

Er der mon andre der har det på samme måde? Eller noget lignende? Fortæl endelig! 😀

Bekymrer jeg mig for lidt?….

Jeg har tænkt på noget…

Som så mange andre, er jeg med i diverse graviditets – og terminsgrupper på Facebook. Det er lidt hyggeligt og rart at være et sted med ligesindede, og man kan få luft for frustrationer, bekymringer mv.

Og det er især det med bekymringer der har fået mig til at tænke. Flere gange om dagen er der nogen der skriver at de har oplevet det ene eller det andet og er bekymrede og om de skal ringe til jordemoder/fødegangen eller allerede har grebet knoglen. Jeg er på ingen måde hardcore, og er jo også helt ny i det her graviditetshalløj, men jeg føler tit, at de ting jeg læser, ind imellem er et spørgsmål om at trække vejret og se det an?

Eller er det mig der bekymrer mig for lidt, eller tænker for lidt over tingene?

Jeg ved det ærlig talt ikke – hvis baby A ikke har været så ninja-aktiv som han plejer, på de næsten sædvanlige tidspunkter, så ser jeg tiden an. Som regel så kommer det op ad dagen. Han kan jo ikke være lige hyperaktiv hver dag 🙂

Men jeg kan stadig ikke få tanken ud af hovedet…. Bekymrer jeg mig for lidt?

Hvordan er det mon med andre? Har I det på samme måde?