Opgave afleveret

 

Som jeg har fortalt, så er jeg i gang med at tage min bachelor. Jeg tror dog ikke at jeg har nævnt i hvad, men det er i Sport Management. Jeg har altid elsket sport og har i flere år arbejdet i sportsverdenen, så jeg tænkte at det logiske ville være, at tage en uddannelse i det.
Jeg er godt i gang med den – har lige afsluttet min praktik og har i dag afleveret min praktikopgave. Jeg skal op og forsvare den om et par uger, og jeg er meget spændt. Jeg vil jo gerne videre i forløbet, men jeg vil jo også gerne, at min virksomhed kan bruge det jeg har lavet til noget.

Jeg skulle skrive max. 17 sider, og kom op på 16 – men kun fordi jeg blev nødt til at slette en del. Når jeg er i zonen, så kan jeg skrive og skrive og skrive, og efterfølgende så er det svært at slette noget, for når jeg skriver, så bliver ordene til mine små børn. Ja, jeg er så stor en nørd og stolt af det 😀

Mit eneste minus er, at jeg har det med at blive for praktisk i mine opgaver, og glemme det teoretiske en smule. Jeg har da et par analysemodeller med, men frygter at det ikke er nok.
Heldigvis har jeg en fantastisk vejleder, der kender min praktikplads, samt min chef, og ved hvad stedet står for osv.

Så pt. er jeg fortrøstningsfuld, med en lille smule nerver blandet ind.

Jeg vil dog give mig selv nogle fridage, hvor jeg hverken tænker på opgave eller forsvar. Jeg har fundet ud af, at det fungerer bedst for mig 😀

Det er jo Mortens Aften i aften, og den skal nydes med and på restaurant med svigerfamilien.

Rigtig god fredag til jer alle! 😀

Bekymrer jeg mig for lidt?….

Jeg har tænkt på noget…

Som så mange andre, er jeg med i diverse graviditets – og terminsgrupper på Facebook. Det er lidt hyggeligt og rart at være et sted med ligesindede, og man kan få luft for frustrationer, bekymringer mv.

Og det er især det med bekymringer der har fået mig til at tænke. Flere gange om dagen er der nogen der skriver at de har oplevet det ene eller det andet og er bekymrede og om de skal ringe til jordemoder/fødegangen eller allerede har grebet knoglen. Jeg er på ingen måde hardcore, og er jo også helt ny i det her graviditetshalløj, men jeg føler tit, at de ting jeg læser, ind imellem er et spørgsmål om at trække vejret og se det an?

Eller er det mig der bekymrer mig for lidt, eller tænker for lidt over tingene?

Jeg ved det ærlig talt ikke – hvis baby A ikke har været så ninja-aktiv som han plejer, på de næsten sædvanlige tidspunkter, så ser jeg tiden an. Som regel så kommer det op ad dagen. Han kan jo ikke være lige hyperaktiv hver dag 🙂

Men jeg kan stadig ikke få tanken ud af hovedet…. Bekymrer jeg mig for lidt?

Hvordan er det mon med andre? Har I det på samme måde?